En tur i klitterne er noget helt andet end en gåtur på en almindelig sti. Underlaget giver efter, vinden kommer fra alle sider, og landskabet ændrer sig for hver bakke, du kommer over. Det gør turen langsommere, men også mere levende. Har du lyst til noget anderledes, er klitterne et godt sted at begynde.
Sandet under fødderne
Løst sand kræver flere kræfter og mere opmærksomhed, end mange regner med. Gå i et roligt tempo, og tag kortere skridt end normalt, så føles det ikke så tungt. Sko med lidt greb og en lukket forside holder sandet ude bedre end sandaler. Nogle vælger at gå barfodet på de faste stykker, og andre foretrækker at have skoene på hele vejen, så prøv dig frem.
De smalle stier snor sig mellem bakkerne og kan være svære at følge, når vinden har blæst sandet ind over dem. Hold øje med markeringer eller trampede spor, og vend om, hvis du er i tvivl om, hvor du er. De fleste vælger at holde sig til stierne af hensyn til planterne, som holder på sandet og har brug for ro. Tag gerne et kort med, hvis du er et nyt sted, og fortæl nogen, hvor du går hen. Stierne kan føles længere, end de ser ud på kortet, fordi hver bakke kræver sin egen vej op.
Det bedste ved klitterne er læet bag bakkerne. Når vinden tager fat, kan du gå ned i en lille sænkning og pludselig høre næsten ingenting. Her kan du sætte dig, tage en pause og se på himlen eller på græsset, der bøjer sig i blæsten. Det er ofte de små pauser, man husker bedst fra sådan en dag.
Pak let, men husk en vindtæt jakke, en hue eller et tørklæde og noget at sidde på. Sandet kommer ind alle vegne, så tag en pose til de sandede sko og en lille børste med i bilen. Gå en tur til havet, hvis der er en sti derhen, og kig på, hvordan bølgerne har lagt sig. Tag det roligt, og lad turen tage den tid, den skal, for sandet bestemmer selv farten.
